LCA og CO2-dokumentation pr. produkt

Konkrete tal på jeres produkters CO2-aftryk – skræddersyet til det, jeres kunder kræver

Vi starter med at spørge, hvad jeres kunder egentlig har brug for. Derefter laver vi en LCA, der passer præcis til det – med en fast proces, en fast pris og en tydelig leverance. Vi tager os af det svære, så I kan fokusere på jeres kerneforretning.

Vi sørger for, at du får hvad du har brug for, hverken mere eller mindre.

Få en gratis 30 min. sparring

Ring til Gert Damsted på telefon 20 13 39 20 eller skriv til gert@lcav.dk – eller udfyld formularen, så ringer vi dig op.

Gert Damsted
Gert Damsted 20 13 39 20 gert@lcav.dk

Ingen binding. Vi starter med at forstå dit behov og vurdere, hvad du har brug for. Derefter får du et fast tilbud!

Skriv til os

Hvad får du helt konkret?

Fra komplekse data til konkrete CO2-tal

En LCA-beskrivelse kan hurtigt blive teknisk og omfattende. Hos LCA Værkstedet gør vi processen overskuelig og let at gå til for dig.

Jeres kunders krav + jeres data
  • Kundekrav
  • Materialer
  • Energi
  • Transport
  • Emballage
Skræddersyet LCA I forhold til industrispecifikke standarder
CO2e CO2-tal pr. produkt
Klar til dine kunders krav

Du får blandt andet:

  • Beregn

    CO2-data pr. produkt

    Som opfylder det, dine kunder har brug for, og de krav dine kunder selv skal opfylde. Ved udarbejdelsen af LCA'en tager vi højde for, at detaljeringsgraden kan hæves inden for samme LCA, hvis dine kunder senere ønsker en mere omfattende klimadokumentation.

  • Dokumentér

    Resultater og tydelig dokumentation

    Vi følger gældende og industrispecifikke standarder og tager udgangspunkt i, hvilken industri dine produkter skal finde anvendelse i.

  • Forstå

    Forudsætninger bag beregningerne

    Fuld gennemsigtighed – du kan se præcis, hvad tallene bygger på.

  • Reducér

    Muligheder for at nedbringe CO2-udledningen

    Vi identificerer, hvor i produktets livscyklus der er mulighed for at reducere aftrykket.

  • Finansiér

    Hjælp til at søge relevante tilskud

    Vi har indgående erfaring med tilskudssystemet og hjælper dig igennem processen.

Skræddersyet – ikke standard

Det rigtige niveau af dokumentation

Mange virksomheder ender med at betale for mere dokumentation, end deres kunder efterspørger. Vi afklarer kravene først og laver jeres LCA, så den passer til dem i dag – og kan udbygges, hvis kravene vokser.

  1. Her starter de fleste
    Det de fleste har brug for

    CO2-tal pr. produkt

    Dokumenteret CO2-aftryk efter gældende regler, målrettet de krav, jeres kunder stiller.

  2. Når kravene vokser

    Udvidet klimadokumentation

    Højere detaljeringsgrad inden for samme LCA. I starter ikke forfra – vi bygger videre på det, der allerede er lavet.

  3. Kun hvis det kræves

    EPD

    En EPD skal tredjepartsverificeres og offentliggøres. Vi hjælper jer med at afklare, om jeres kunder reelt kræver den, før I investerer i den.

Sådan foregår det!

En enkel proces – fra første samtale til færdig LCA-beskrivelse med tilhørende CO2-dokumentation

  1. 30 min. Dig + os

    Trin 1: Gratis sparring

    30 minutters sparring og indledende vurdering af dit behov. Vi ser blandt andet på, hvilke krav og ønsker dine kunder egentlig har til CO2-dokumentation, så din løsning ikke bliver unødvendigt dyr. Herefter får du et fast pristilbud med tydelig beskrivelse af indholdet.

  2. Ca. 1 time Dig + os

    Trin 2: Indsamling af data

    Vi bruger ca. én time sammen med dig på at gennemgå de nødvendige oplysninger, så vi kan udarbejde en LCA målrettet dit konkrete behov.

  3. Vi regner Du passer forretningen

    Trin 3: LCA udarbejdes

    LCA Værkstedet står for dataindsamling og beregninger. Du kan passe din forretning imens.

  4. 2–3 uger Til dig

    Trin 4: Du får din færdige LCA-rapport

    En rapport på typisk 10–15 sider, leveret inden for 2–3 uger afhængigt af kompleksiteten.

Book gratis sparring

Folkene bag

Erfaring der gør en forskel

LCA Værkstedet er en specialiseret virksomhed inden for LCA-analyse og CO2-dokumentation. Holdet bag har mange års praktisk erfaring med mindre og mellemstore virksomheder. Vi ved, hvor dine prioriteringer ligger, og hvordan vi kan gøre din dagligdag lettere. Det er i bund og grund vores berettigelse.

Gert Damsted

Gert Damsted

Værkfører

Erfaring med at levere konsulentydelser til mere end 300 virksomheder gør, at Gert har et indgående kendskab til dansk erhvervsliv – både udfordringer og muligheder. Gert har mere end 20 års erfaring med forretningsudvikling.

Gert varetager den første kontakt, er tovholder på hele processen og sørger for, at der er styr på alle aftalemæssige forhold.

gert@lcav.dk 20 13 39 20

Esben Uhrenholt

Esben Uhrenholt

LCA og miljødokumentation

Mere end 20 års konsulenterfaring med små og mellemstore virksomheder og 15 år som chef i store industri-, service- og handelsvirksomheder. Godkendt grøn og cirkulær omstillingskonsulent og tilknyttet Det Erhvervsøkonomiske Censorkorps (cand.merc.). Har bistået mere end 150 virksomheder med forretningsudvikling, herunder med cirkulær økonomi, ESG og LCA samt de tilhørende finansierings- og støtteordninger.

Hos LCA Værkstedet har Esben ansvaret for den faglige LCA: afgrænsning, metode og valg af standarder. Det sikrer, at LCA'en lever op til gældende standarder og kan udbygges, hvis kravene vokser.

esben@lcav.dk 28 69 24 20

Peder Klinge Søndergaard

Peder Klinge Søndergaard

Værkfører

Peder er uddannet cand.oecon. samt MBA og har mange års erfaring som leder. Peder er vores tal- og dataknuser.

peder@lcav.dk 26 28 36 38

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en LCA?

LCA står for Life Cycle Assessment og er en analyse af et produkts miljøpåvirkning gennem dets livscyklus. Hos LCA Værkstedet fokuserer vi på at beregne og dokumentere produkters CO2-aftryk, så din virksomhed kan imødekomme kundernes krav, industrispecifikke standarder og relevante dokumentationsbehov.

Hvad er forskellen mellem LCA og ESG?

Hvor en LCA dokumenterer miljøpåvirkning på produktniveau, dækker ESG over miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold på virksomhedsniveau. En LCA-analyse kan indgå som input til en ESG-rapport inden for "E" – miljø. LCA Værkstedet laver også ESG-rapporteringer.

Hvad er forskellen på en LCA og en EPD?

En EPD (Environmental Product Declaration) er en miljøvaredeklaration baseret på en livscyklusvurdering. En EPD skal verificeres af en uafhængig tredjepart og offentliggøres – og det er ikke altid en fordel for din virksomhed at skulle offentliggøre sine miljødata. En EPD indeholder desuden flere miljøparametre end CO2, herunder oplysninger om nedbrydning af ozonlaget, forsuring af verdenshavene og eutrofiering.

Har min virksomhed brug for en EPD?

Som regel ikke. Det afhænger af dit produkt, dine kunders krav og den branche, du arbejder i. De fleste virksomheder har primært brug for dokumentation af produktets CO2-aftryk. Vi hjælper dig med at afklare behovet, så du ikke betaler for mere dokumentation end nødvendigt.

Hvad koster en LCA fra LCA Værkstedet?

Prisen afhænger af dit konkrete behov og opgavens omfang. Vi begynder med et gratis, uforpligtende sparringsmøde på 30 minutter. Her afklarer vi kravene til dokumentationen og afgrænser opgaven. Derefter modtager du et fast tilbud, inden vi går i gang.

Hvorfor vælge LCA Værkstedet?

Vi tager udgangspunkt i din virksomheds konkrete behov og leverer den løsning, der er nødvendig – hverken mere eller mindre. Du får en tydelig proces, en fast pris og dokumentation, der er målrettet dine kunders krav. Vi ønsker at gøre arbejdet med CO2-dokumentation så enkelt og omkostningseffektivt som muligt.

Er du mødt med krav om tal på dine produkters CO2-aftryk?

LCA Værkstedet laver LCA-analyser og dokumentation af dine produkters CO2-aftryk. Vi tager udgangspunkt i din virksomheds konkrete behov og leverer den løsning, der er nødvendig – hverken mere eller mindre.

Du får professionel dokumentation af dine produkters miljøaftryk til en konkurrencedygtig pris, uden at betale for unødvendig kompleksitet. Vi tilbyder gratis 30 minutters sparring, fast pris og en tydelig proces fra start til slut.